Robust Psykologhjælp i Aarhus

Check! Kan psykologhjælp gøre dig robust?

Begreberne robust og robusthed har rødder I traume- og resiliensforskningen som især har fokuseret på hvordan svær modgang I livet kan påvirke din udvikling negativt.

Der har været interesse for at beskrive hvilke faktorer der kan være beskyttende, når du møder modgang. Fx lavt temperament, højt selvværd, evne til at forholde sig til svær modgang så den forekommer forståelig, kontrollabel og meningsfyldt. Dine ressourcer og relationer har betydning for om svær modgang kan mødes på en måde så dit liv ikke går i en alt for skæv retning.

Forskningsfeltet har imidlertid gjort op med tendensen til at fokusere på din udvikling løsrevet fra din kontekst. Nu fokuseres der på at forstå robusthed i et bredere perspektiv. At opbygge robusthed er rent faktisk on going hele livet og ikke noget du og samfundet kan blive færdig med.

Robusthed handler om at du kalibrerer i relation til de modgange du møder i dit liv. Som citatet udtrykker: “A more apt metaphor for resilience might be “bouncing forward” to face an uncertain future. This involves constructing a new sense of normality as we recalibrate our lives to face unanticipated challenges ahead “ (Walsh 2002 in Harms 2015 p. 10).

At leve robust handler om at overleve modgang og dernæst kunne leve med modgang på måder hvor modgang påvirker din selvfølelse så hensigtsmæssigt så muligt. Se billedet af en vippe for dit indre øje. Robusthed handler om at møde modgang med måder som balancerer dit liv imellem det uhensigtsmæssige og hensigtsmæssige. Det handler om at få proportionerne på plads. Der er ikke tale om et enten/eller. Der er tale om et både/og.

Robusthed kan forbindes med en følelse af sikkerhed. At du har en overbevisning om at gå fri af  udnyttelse og krænkelse i dine sociale omgivelser og at du kan forblive fri til at træffe de valg som er afgørende for din selvfølelse (Payne 2011 in Harms 2015, p. 11).

Sikkerhedsfølelse kan opleves på flere niveauer. Fysisk; juridisk; økonomisk og psykologisk og de kan være tilstede eller mangle på et bredere socialt, strukturelt og lokalt samfundsniveau. Når vi taler om at opbygge robusthed er det også vigtigt at fokusere på hvilke sikkerheds følelser der er tilgængelige for dig på de forskellige niveauer. Robusthed opbygges i samspillet imellem dig og  dine relationer. Robusthed er ikke et indre træk hos dig og vi kan ikke forudsige eller spå om du er mere robust end en anden person.

For at vi overhovedet kan tale om robusthed skal der ifølge teoretikerne være to vilkår tilstede:

  1. For det første skal du udsættes for en væsentlig trussel og/eller alvorlig modgang.
  2. For det andet skal du kunne tilegne sig ressourcerne til at handle og føle i mødet med modgangen på måder som trods modgangens udviklingspsykologiske trussel bevæger dig i retning af hensigtsmæssig udvikling.

Traume- og resiliensforskningen har for længst vist, at du ikke kan spåes til at være robust, før du er “testet” i konfrontationen med forskellige slags svære modgange i dit liv.

Børn, unge og voksne kan som udgangspunkt have flere beskyttende faktorer i deres liv, men det er i mødet med den svære modgang at det viser sig om de beskyttende faktorer lige præcis i det øjeblik og efterfølgende virker beskyttende. Dine ressourcer og relationer kan være gode, men hvis de ikke mødes i selve mødet med modgangen, kan ressourcerne svækkes og påvirke din selvfølelse negativt.

Derfor er det en misforståelse når salgsmarkedet forsøger at sælge ideen om at du kan blive mere robust. Det handler istedet om at fokusere på samspillet i den givne kontekst, snarere end det handler om kun at fokusere på dig som enkelt individ.

 

Anekdote

Jeg ligger på skadestuen forslået og forblødt. En læge og tre sygeplejersker står bøjet ind over mig. I baggrunden sidder ambulanceføren som hentede mig i skoven hvor jeg var kørt galt på cykel uden hjelm. Min krop skiftevis ryster og spænder. Adrenalinen pumper rundt. Jeg er i chok. Det går op for mig at min hjerne kan have taget skade.

Jeg spørger ud i rummet: “Er der sket noget med min hjerne?” Ingen svarer. Jeg tænker, de har nok ikke hørt mit spørgsmål. Usandsynligt. Jeg spørger igen: “Er der sket noget med min hjerne?” Mit spørgsmål møder tavshed. Mit indre angst niveau stiger. Jeg tænker “F” ordet og at de måske ved mere om min kritiske tilstand end at de vil afsløre. Jeg tænker det kan ikke passe. De skal fanme svare. Jeg spørger for tredje gang: “Er der sket noget med min hjerne?” Tavshed. Ambulanceføren rejser sig fra stolen. Går hen til siden af sengen hvor jeg ligger. Han tager min hånd. Kigger mig i øjnene og siger: “Du har været meget heldig”.

Hør en gang! Jeg havde en god ressource: At spørge. Jeg samlede kræfter til at spørge 3 gange. De 2 første gange blev min ressource ikke mødt og det kunne have resulteret i at mit indre angstniveau ikke var dalet. Ambulanceføren hørte mig, mødte mig, beroligede mig og min ressource til at spørge blev beskyttende. Fordi den blev mødt.

Pointen er at de fleste mennesker oftest får handlet med ressourcer i mødet med modgang. Hvis ressourcen ikke mødes kan der komme en følgevirkning som indebærer at du tænker dårligt om dig selv. Jeg var ikke tydelig nok. Jeg gjorde det ikke godt nok. Med mere. Selvkritik.

 

Check! Hjælper psykologhjælp?

Michael Ungar er en af de fremmeste forskere indenfor traume- og resiliensområdet. Hans forskning viser at opbygning af robusthed i en hjælpeproces kendetegnes ved 3 faktorer: Navigation; Forhandling og 5 specifikke kvaliteter.

  1. Naviger: Først skal du finde hen til den psykolog du har brug for. Din navigation lykkedes hvis psykologen har de ressourcer tilgængelige som kan være hjælpsomme for dig. Ressourcerne skal også være meningsfulde for dig.
  2. Forhandl: Når du har fundet en psykolog skal du fortælle om, hvad der er vigtigt for dig. Hvad vil du gerne have hjælp til? Hvad håber du psykologhjælpen kan bevæge dig i retning af? Sæt mål for den hjælp du gerne vil have, modtage og som du synes, du har brug for.
  3. Fem kvaliteter: Vær opmærksom på om psykologen giver: 1) en følelse af sikkerhed; 2) rolighed; 3) tro på og har tillid til at I rent faktisk kan gøre noget ved det du søger hjælp til; 4) et tilhørsforhold; 5) håb.

Check de 3 faktorer og vurder om psykologhjælpen rent faktisk hjælper dig!

Har du lyst til at læse mere?

Se mine andre blog-indlæg & cases