Her får du 5 håndgribelige redskaber til forståelse og handling!

Familievold er et tabubelagt område, og det er vanskeligt at opgøre det nøjagtige omfang af vold mod børn. Undersøgelser viser, at mellem 4 og 20 procent af børn er udsat for vold i hjemmet i løbet af et år, og mellem 5 og 12 procent er vidne til vold i familien i løbet af et år. Det drejer sig om ca. 22.000 børn. Antallet omfatter børn som eksponeres for, at den ene forælder udøver vold mod den anden forælder, og de børn som selv udsættes for vold (http://vidensportal.dk/temaer/boern-der-oplever-vold)

Status over forskningsområdet fra 1990 – … til i dag viser, at det er relevant og vigtigt at den terapeutiske behandling aktivt støtter, udvikler og evaluerer behandling som fokuserer på at støtte forælder-barn relationen. Det handler om at give den voldsramte forælder hjælp til at give sit barn følelsesmæssig sikkerhed så risici mindskes for at barnet udvikler følelsesmæssige og/eller adfærdsmæssige problemer.

I den komplekse terapeutiske traume behandling arbejdes der med 6 områder:

  1. Etablere fysisk, følelsesmæssig og psykisk sikkerhed
  2. Styrke selvregulering
  3. Bearbejdning af oplevelserne
  4. Integrere de traumatiske oplevelser
  5. Forbedre relationskompetencen hos børn og forældre.
  6. Forstærke positive følelser som selvværd, glæde og sætte mål for fremtiden (Cook, Spinazzola, Ford & Lanktree 2005)

De 5 håndgribelige redskaber fokuserer på hvordan du kan skabe sikkerhed for dit barn og forbedre din og dit barns relationskompetencer.

1. Hvordan rammes relationen mellem dig og dit barn?

Voldelig adfærd fra din ægtefælle/samlever/ex-partner har en dobbelt intentionalitet. Relationen mellem dig og dit barn rammes, dit barn rammes, mor rammes og far rammes. Måske oplever du som voldsramt psykiske problemer som PTSD; angst; depression og traumer. De psykiske problemer påvirker din selvværdsfølelse og kan bringe dig i tvivl om, hvorvidt og hvordan du hjælper dit barn.

Dit barn behøver ikke at have set volden for at vide, at den har en plads i jeres familie. Meget få børn undgår at blive påvirket af volden. Når de ser deres mor /far blive udsat for fysisk og psykisk vold, kan de få erfaringer med, at deres mor/far er ude af stand til at passe på sig selv. Når mor/far følelsesmæssigt krænker mor/far, kalder hende/ham øgenavne og intimiderer ham/hende, kan  den voldsramte forælder blive ”lille” i barnets øjne. Længerevarende fortsat fysisk og psykisk vold kan betyde, at du som forælder mister autoritet og respekt i relationen til dit barn. I relationen mellem dig og dit barn kan der opstå et mis match imellem din egen kamp for følelsesmæssig overlevelse og dit barns behov for følelsesmæssig sikkerhed. Kampen for egen overlevelse kan efterlade dig med færre ressourcer til at være forælder. Dit barnet lades alene om at håndtere de traumatiske erfaringer.

– Tag stilling til om du har brug for professionel sparring til at komme på rette spor med opdragelsen af dit barn.-

2. Hvorfor er der “tavshed” i relationen mellem dig og dit barn?

Der kan være en sammensværgelse om ”Tavshed” for at holde volden skjult for omverdenen. ”Tavsheden” kommer fra situationer domineret af frygt, stilhed og hemmeligheder. ”Tavsheden” påvirker livet for både dig og dit barn og kan fortsætte med at underminere et i forvejen sårbart forælder – barn forhold. Selv når der er sikkerhed ved at volden er stoppet. Det er en familiekultur af tabubelagt kommunikation. Et svært mønster at bryde, når det går ud på at beskytte hinanden fra smertefulde erfaringer og viden.

-Tag ansvar for at sætte ord på det som er sket. Børn kommer ikke selv og siger noget. De er loyale overfor din tavshed. Når tavsheden er brudt så giv dit barn mulighed for at tage stilling til det som sker ved at spørge: “Hvad synes ud om at…..?” En invitation til stillingtagen bringer dit barn i kontakt med dets handlekraft.

3. Hvordan påvirker familievolden dit syn på dit barn?

Den vold som du har været eksponeret for kan give dig indre billeder af din partner/expartner og kan aktiveres af dit barns forstyrrede adfærd, som han/hun kan vise ved uenighed med dig. Ofte vil det ske, at du som forælder, uden at være bevidst om det, møder dit barns forstyrrede adfærd ud fra et indre billede af din partner/expartner. Der er risiko for at du møder dit barn som om det er voksent. Hvis det sker får dit barn ikke alderssvarende følelsesmæssig opmærksomhed. Det indre billede af din partner/expartner kan i stedet gøre dig bmeget konsekvent i din opdragelses stil fremfor at være opmærksom på, hvad der følelsesmæssigt kan være på spil for dit barn, når han/hun reagerer, som han/hun gør.

En mor har fortalt mig om sin relation til sin søn på 11 år: “Han vil skubbe rundt med mig. Han protesterer og diskuterer, hvorfor vi nu skal det ene eller det andet. Han vil bestemme over mig. Han vil sætte dagsordenen. Det er svært for mig at se, hvornår det er billedet af hans far som skygger for ham”. Moderen fortæller senere i en feedback, at da hun begynder at få kontakt med, hvornår hun modtager hendes søn igennem et indre billede af sin eksmand, begynder hun samtidig at se åbninger for, hvordan hun kan blive mere nærværende i relationen med drengen.

-Tag fokus på om du modtager dit barns handlinger, udsagn og følelser igennem et indre billede af din partner/expartner. Hvis ja – så handler det om at få adskilt det indre billede fra dit barn, – så du kan modtage dit barn som dit barn og ikke som en mini-udgave af den partner/expartner som du har følt/føler dig truet af.

4. Hvad kendetegner fravær af følelsesmæssig sikkerhed?

Når dit barn gentagne gange oplever, at du ikke lytter så kommer der fravær af følelsesmæssig sikkerhed. Dit barn bliver ikke set og hørt. Det er en kommunikationsform, hvor barnet  ofte oplever sig misforstået. Dit barn fortæller dig, hvordan han/hun har det, men du hører det ikke. Børn er ikke noget uden deres forældre. Og børn oplever, de er uden deres forældre, hvis de sjældent føler sig mødt i dialogen. Ikke at blive mødt i dialogen betyder at kommunikationen bryder ned, og at barnet overlades til sig selv med sine egne tanker og fortolkninger om verden.

– Tag den følelsesmæssige temperatur hos dit barn ved at tænke over hvilke følelser du mon taler til hos dit barn. Tro på hvad dit barn siger. Bekræft dit barns udsagn. Når dit barn siger: “Du forstår mig ikke”. Så svar med: “Okay – vi prøver igen, jeg vil gerne forstå dig”. Ofte bliver børn mødt med et svar som: ”Jo – det gør jeg”. Men det er jo barnets defintionsmagt som afgør om der er forståelse eller ej. Ikke dine positive intentioner som forælder.

5. Søg professionel hjælp som genvej til glæde

Relevansen af at beskæftige sig med følelsesmæssige sikkerhedstemaer i forælder – barn relationen ud fra tilknytningsteoriens begreb ”En sikker base” understøttes af  Borrego, Mindy, Gutow, Reicher & Barker (2008) som skriver, at der er større risiko for usikre tilknytninger i forælder – barn relationen, når der har været og er voldseksponering i familien. Øverlien & Hydèn (2009) henviser til Clark et al. (2007), som finder at mødre som forsøger at kompensere ved at være mere responderende og støttende overfor deres børns behov, har børn med færre adfærdsproblemer, end børn som ikke får den samme støtte. Osofsky (2003) in Øverlien et al. (2009) refereres for, at den vigtigste og mest beskyttende faktor som styrker barnet i at mestre voldseksponering er en stærk relation med en kompetent, omsorgsfuld og positiv voksen, oftest en forælder. Forældre har betydning for barnets modstandsdygtighed.

Tilbage til oversigten