Boganmeldelse af “Mødeøjeblikke i psykoterapi med børn”. Susan Hart og Marianne Bentzen. Hans Reitzels Forlag 2021. 2. udg. 1. oplag. 280 sider. Som professionel der arbejder med pædagogisk og psykoterapeutisk behandling af forældre og børn, vil du få stor glæde og indsigt af at læse “Mødeøjeblikke i psykoterapi med børn.”
I juni 2012 organiserede Susan Hart og Marianne Bentzen en konference med titlen: “Jagten på de nonspecifikke faktorer i psykoterapi med børn.”
Jagten på de nonspecifikke faktorer foregik igennem præsentation af fire forskellige psykoterapeutiske retninger at praktisere terapi med forældre og børn på. De fire retninger blev i løbet af konferencen sat i relation til Hart og Bentsens arbejde med neuroaffektiv udviklingspsykologi og psykoterapi. Indholdet fra konferencen blev senere udgivet i bogformat med titlen “Jagten på de nonspecifikke faktorer i psykoterapi med
børn.” “Mødeøjeblikke i psykoterapi med børn” er anden udgave. Bogen er, uanset om du deltog i konferencen eller ej, en gave til den psykoterapeutiske praksis med forældre og deres børn.
Forfatternes ærinde med bogen er at konkretisere fællesmenneskelige kompetencer på tværs af psykoterapeutiske retninger. Fremfor at fokusere på psykoterapeutiske metoder fokuserer forfatterne på at konkretisere og belive relationelle kvaliteter og kompetencer hos terapeuten.
Forfatterne skriver, at psykoterapeutiske metoder anviser en systematisk brug af bestemte såkaldte “værktøjer” og anviser struktur for makroregulering. Men det er mikroreguleringsprocesser, som opstår, når musikken spiller, der stimulerer hjernens følelsesmæssige strukturer, og som skaber udvikling. Ved at læse bogen får du både teoretisk og praktisk indblik i hvordan: Peter Levines psykoterapi med “Somatic Experiencing” responderer med det autonome nervesystem igennem kropssansning og synkronisering. Jakku Seikkulas “Theraplay” responderer med det limbiske system. Haldor Øvreeides “Udviklingsstøttende samtaler med børn og forældre og Eia Aasens Flerfamilie,- og mentaliseringsbaseret terapi responderer med præfrontal cortex.
Med de fire terapeuters relationelle kompetencer og kvaliteter, viden og praksiserfaringer belyst igennem Hart og Bentzens neuroaffektive psykoterapi, får du som læser en grundbog, der beskriver hvorfor og hvordan psykoterapeutiske interventioner både må kunne respondere med og integreres kropsligt og sprogligt i det autonome, limbiske og præfrontale cortex, for at psykoterapien bidrager til udvikling. Forfatternes ærinde er at konkretisere hvad mødeøjeblikke i psykoterapi med børn er. “Psykoterapi baserer sig på følelsesmæssig resonans og improviserede samspil. Det
meste af tiden udfolder samspillet sig i en bevægelse frem og tilbage mellem de to, og pludselig sker der et intenst skift: et mødeblik. Det sker, når der er et opmærksomt og autentisk nærvær imellem de to samtidig. Både terapeut og barn skal kunne bevæge sig frit i processen, og der skal være tid til sjov, for at der kan opstå en forandring.” (p. 41) Mødeøjeblikke er dybe mikro-regulerende processer.
Således er bogen et essentielt bidrag til den eksisterende faglitteratur om psykoterapi med forældre og børn som især beskæftiger sig med psykoterapi på makroniveau ved at beskrive terapeutiske metoder. Det forandringsbærende foregår imidlertid i de mikroregulerende processer, som mødeøjeblikke aktiverer hos barnet. Centralt for at skabe mødeøjeblikkene er følelsesmæssig resonans igennem synkroniseret kontakt og improviseret samspil. Mødeøjeblikke rummer en åbenhed og en følelse af samhørighed, som aktiverer de subcortikale områder i hjernen, der bearbejder, hvordan vi har det med følelser. Velllykket afsteming og gentagelser gør det muligt for nervesystemet at udvikle fleksibilitet, som er den proces, der integrerer neurale mønstre, som udbredes gennem hjernens hierakiske organisering.
Det er ikke den psykoterapeutiske metode som definerer om terapi har effekt. Alligevel er psykologiens faglitterære marked præget af bøger om bestemte psykoterapeutiske retninger der konkurrerer med hinanden om at være den mest effektfulde. Hart og Bentzens bog er helt fundamental at bygge sin psykoterapeutiske uddannelse og praksis på, både i arbejdet med børn, unge, voksne, forældre og familier. Det er flot og nærværende, hvorledes de konkretiserer, hvordan vi som professionelle kan bidrage til at stimulere regulerende mikroprocesser igennem samspilskvaliteter som er medfødte og fundamentale i et menneskes udvikling til at blive et selvreguleret og velintegreret menneske.
Den grundlæggende kompetence til at kommunikere nonverbalt og verbalt er central at træne og øve som terapeut og det er her at Susan Hart og Marianne Bentzens bog har den stærkeste styrke. En væsentlig styrke ved bogen er understregningen af, hvor stor indflydelse nonverbal
kommunikation har i psykoterapi. Således inviteres der ind i både at lave psykoterapi med udgangspunkt i kroppens og sprogets fortællinger.
Tak for et væsentligt bidrag til uddannelse og integration af psykoterapeutiske
kompetencer i arbejdet med forældre og deres børn.
Anmeldt af Kirsten Børsting, Specialist og supervisor i børnepsykologi og klinisk psykologi.
