E-mail  med den vedhæftede feedback

“Kære Kirsten,

Jeg føler vores liv er vendt 180 grader i løbet af de sidste 1 1/2 – 2 år, og vi er nået et sted hen som jeg længe havde opgivet håb om var muligt. Jeg har ikke kunnet nøjes med at skrive noget kortfattet, da det ikke har været muligt at give et billede af “sagens” kompleksitet uden at historien blev lidt lang. Jeg vil udnytte lejligheden til at sige TUSINDE TAK. Jeg vil aldrig kunne takke dig nok for, hvordan du har hjulpet min datter og mig, vores forhold til hinanden, og i forlængelse af dette vores “lille familie” sammen med xxxx.”

Nutid

Da jeg kontaktede Kirsten for 1 1/2 år siden var vores familie i dyb krise. På dette tidspunkt havde min 10 årige datter haft det så skidt i så lang tid at jeg var begyndt at forberede mig mentalt på at min datter måske aldrig ville kunne få et normalt liv lige som alle andre. Nu 1 1/2 år senere er min datter en glad, selvsikker og aktiv pige som trives i både skole og herhjemme. Jeg er slet ikke i tvivl om at dette ikke havde været mulig uden Kirstens hjælp.

Baggrunden for vores forløb

Min datters udfordringer bundede i at jeg havde haft et konfliktfyldt og voldeligt ægteskab med hendes far; den efterfølgende skilsmisse, og et ikke fungerende samvær som tilsammen havde mærket hendes psyke og min evne til at hjælpe hende. Igennem en tidsperiode på ca. 5 år havde vi været hos adskillige psykologe i både offentligt og privat regi, hvor vi gang på gang blev mødt med en manglende forståelse for det vi havde været igennem og den situation vi befandt os i. Der var korte perioder hvor min datter fik det bedre, men den manglende forståelse for hvordan konflikterne imellem mig og hendes far havde påvirket hendes evne til at udvikle sig gjorde at forbedringerne i hendes psykiske tilstand kun var kortvarende.

I perioden op til at jeg kontaktede Kirsten havde min datter det så skidt at hun kun sov 4-5 timer hver nat og var oppe op til flere timer midt om natten – og dette havde stået på i ca. 1 år. Hun råbte, skreg, slog og sparkede hvis der blev stillet det mindste krav til hende. Jeg følte mig fuldstændig uduelig som forælder, da jeg ikke vidste hvordan jeg skulle håndtere eller hjælpe hende. Hun var meget angst og stresset de fleste dage, og hun havde tvangsangst-lignende adfærd, hvor hun kunne bruge op til et par timer hver dag på at rydde op. Fx ved at rulle ledninger sammen osv osv. Hun kunne ikke overnatte hos sine veninder og havde generelt så lidt overskud at det gjorde det svært at besøge venner og familie.

Vi var blevet henvist til børnepsykiatrisk afdeling i Risskov, men fik at vide at ventelisten var meget lang. Vi havde været i kontakt med pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) som anbefalede et forløb til børn der havde været vidne til konflikter og vold, men jeg tvivlede meget på at min datter ville være i stand til at tage i mod den hjælp som PPR ville give hende. Jeg var overvældet af situationen og søgte råd hos min egen læge om hvordan jeg bedst muligt kunne hjælpe min datter, i ventetiden til børnepsykiatrisk hospital. Min læge rådgav mig til at finde en psykolog der havde erfaringer med vold i familien, og det var på denne måde at jeg fandt frem til Kirstens hjemmeside.

Behandling hos Kirsten

Mit første møde med Kirsten varede 1 1/2 time og det var første gang, at jeg var blevet mødt med en forståelse for, hvad vi havde været igennem, og for hvordan dette påvirkede vores nuværende situation. Kirsten havde en hel anden tilgang til behandling, end vi havde erfaret hos andre psykologer. Hos Kirsten handlede behandlingen først og fremmest om at undgå noget som helst konflikt med min datter. Det handlede om at møde hende i hendes følelsesmæssige behov. Jeg var skeptisk i starten. Hvordan kunne jeg blot vende ryggen til da mit barn kastede ting efter mig eller nøjes med at sige: “Jeg kan ikke lide det, når du sparker…råber…smadrer ting….skriger”?

Efter blot 14 dage var konflikterne derhjemme cirka det halve af, hvad de havde været før. Min datter havde behov for at føle sig forstået og hørt, og i nogle måneder var det nødvendigt at behandle hende som et barn der var meget yngre. Min datter gennemgik et forløb hos Kirsten, samtidig med at jeg fik rådgivning hos Kirsten for at få redskaber til at hjælpe hende. Det var først efter at min datter var faldet lidt mere til ro, at det blev muligt for hende at tage i mod den hjælp som Kirsten ville give hende. Det tog tid, men lige så stille fik hun tillid til Kirsten, og hun blev mere og mere villig til at tage i mod de redskaber som Kirsten gav hende.

I starten var Kirsten i dialog med PPR med henblik på at nå til enighed om det bedste forløb til min datter, samtidig med at hun også hjalp mig med at navigere i systemet. Det var en stor lettelse at have en sparringspartner der forstod vores situation – på dette tidspunkt var jeg for udmattet og nedslidt til at kunne vurdere hvilket forløb som ville være bedst for min datter.

Forløbet hos Kirsten har haft stor effekt og min datter har fået det meget bedre end jeg havde turde håbe var muligt. Efter ca. 3 måneders behandling var hendes tvangsangst ca. det halve af, hvad det havde været. Efter ca. 6 måneder blev det muligt at putte min datter uden at jeg skulle lægge på en madras på gulvet, fordi hun var så angst og vred. Samtidig med at vi gik hos Kirsten, startede min datter i et forløb hos en privatpraktiserende psykiater. Hun blev diagnosticeret med angst og tvangsangst, og psykiateren rådgav os til at fortsætte hos Kirsten, samtidig med at vi skulle overveje, om min datter også skulle tage angstdæmpende medicin i en periode. Efter ca. 8 måneder begyndte min datter at få mere overskud i skole og socialt. Efter ca. 10 måneder begyndte hun at overnatte hos veninder en gang i mellem og hun begyndte at få mod på at invitere veninder til at overnatte hos os. Efter ca. 12 måneder begyndte hun i medicinsk behandling samtidig med hun fortsat fik behandling hos Kirsten. Selvom hun havde det bedre end hun havde haft det i flere år påvirkede hendes angst stadig hendes søvn. Efter ca. 15 måneder er min datters angst næsten helt forsvundet, og det er flere måneder siden tvangsangsten har vist sig. Hun trives fagligt, socialt, hun sover uden problemer og hun har mange veninder.

I dag – 1 1/2 år senere

Nu er der gået 1 1/2 år siden vi mødte Kirsten for første gang og min datter er 12 år gammel. Hun er en selvsikker, glad og aktiv pige der trives i både skole og herhjemme. For ca. 2 uger siden sagde vi farvel til Kirsten, da vi alle er enige om at behandling ikke længere er nødvendigt. Jeg var til forældremøde på min datters skole for ca. 1 måned siden, og 3 af lærerne tog mig til side hver for sig for at fortælle mig hvor godt min datter har det i skolen. Hun er ikke længere så bange for at lave fejl, og hun kan grine af sig selv, når hun bliver stresset over en opgave eller en mindre konflikt med hendes jævnaldrende. Nu er det de færreste weekender, hvor hun ikke overnatter hos forskellige veninder, eller har gang i diverse legeaftaler. I dag taler min datter åbent om sin angst og sit forløb hos en børnepsykolog og siger selv, at hun føler, at hun har opnået mange af de ting, som hun før i tiden ikke troede var muligt. Hun taler også åbent om vores forhold, og hvor meget det betyder for hende, at jeg er der for hende, og at jeg forstår hende, og hvordan hun har det. I løbet af de sidste 1 1/2 år har jeg set min datters angst stille forsvinde samtidig med at hendes selvværd og troen på sig selv er vokset og vokset. Jeg er utrolig taknemlig for Kirstens hjælp. Jeg kan kun give give Kirsten mine allerbedste anbefalinger.

“Mor, anonym”.

Tilbage til oversigten