Robust Psykologhjælp i Aarhus

Depression og et svært liv med diabetes som ung

Jeg var til min første samtale hos Kirsten i april 2014. Jeg vil selv sige at Kirsten dengang mødte en pige med meget lav selvtillid og troen på mig selv og troen på at jeg ville leve mit liv var næsten helt væk.

Jeg startede hos Kirsten pga. depression, selvmorstanker og selvskade (skar i mig selv). Senere hen i samtalen fandt vi flere problemstillinger som lå dybere. Jeg har haft diabetes type 1 i 4 år og har haft rigtig svært ved at styre det. Jeg har haft angst for lave blodsukkere og har derfor ikke taget så meget insulin som så har medført at jeg har haft mange høje blodsukkere over en lang periode. Det var for mig rigtig uoverskueligt og rigtig mange problemstillinger som skulle løses, men Kirsten var meget god til at læse mig meget hurtigt og vi fik hurtigt opbygget et godt samarbejde.
I starten af mit forløb foregik samtalerne ofte (1 gang om ugen) for at vi hurtigt kunne opnå forbedring og det at jeg kunne komme til at opleve at mestre mit liv igen.

Når Kirsten hjælper mig:

  • Lader hun mig tale.
  • Hun bruger mine ord til notater og for at give mit et overblik over det jeg selv siger.
  • Hun kigger på mig på en anerkendende måde og jeg mærker at hun har respekt for mig og det jeg fortæller.
  • Hun har nogle forskellige redskaber og strategier hun arbejder ud fra som får samtalerne til at virke professionelle.
  • Hun har et par enkelte gange under samtalen lavet nogle øvelser med mig. F.eks. tegneøvelse som hjalp mig med at få et overblik og se problemet i et større perspektiv som efterfølgende dannede en ro inde i mig.
  • Hun prøver på at forstå mig og sætter sig ind i min situation.
  • Hun slutter ikke bare samtalen lige når tiden er gået, men hun får samtalen afsluttet på en god måde så man oplever at hun virkelig gerne vil hjælpe en.
  • Hun er rigtig god til at fremhæve det gode man har gjort f.eks. hvis man har haft en sejr.
  • Der er altid en dejlig afslappende og rolig stemning i rummet når samtalen forgår.
  • Efter samtalen har jeg altid haft en ro i mig selv og har haft følelsen af at det nok skal gå og at der er lys forude.

I dag synes jeg selv at jeg er nået rigtig langt. Jeg er begyndt at mestre mit liv og min depression er væk. Der er selvfølgelig lyse og mørke dage men jeg har lært at håndtere de mørke dage ved hjælp af nogle redskaber Kirsten har givet mig.
Kirsten har været til en rigtig stor hjælp og det har gjort rigtig meget godt for mig at jeg har haft samtaler hos hende. Jeg har prøvet forskelligt hjælp og af alt det hjælp jeg har prøvet har Kirstens hjælp været det bedste og hjulpet mig mest.
I dag går jeg stadig hos Kirsten men kun hver 2-3 måned bare fordi jeg ikke er klar til at give slip på hjælpen endnu og fordi at når jeg snakker med Kirsten er det min tid hvor jeg kan få luftet ud og få fortalt hvad jeg har på hjertet.

“Michelle, 18 år”

Vi tog kontakt til Kirsten i april 2014. Vi havde en datter som havde det rigtig svært. Hun havde angst, hun var fortvivlet, havde rigtig dårligt selvværd og ingen tro på sig selv. Det var en rigtig dårlig cocktail for hendes diabetes, som hun havde fået i 2012. Det var en stor udfordring for hende.
Hendes blodsukker tal lå meget høje, og det bekymrede os meget. Men vi havde dog ikke troet, at hun var så ulykkelig som hun var. Efter en samtale med hendes kontaktlærer på hendes efterskole, fandt vi ud af hvor slemt Michelle havde det.
Da hjælpen ikke var særlig stor fra det offentlige, tog vi den beslutning at tage kontakt til Kirsten, som vi aldrig har fortrudt.
Vi har været rigtig glade for, at vi tog den beslutning. Kirsten har været en stor hjælp til Michelle. Vi kan i dag se, at der er sket en meget stor forbedring med Michelle. Med både hendes selvværd og hendes diabetes som går den rigtige vej.
Michelle er blevet en glad pige. Har mod på livet, er i fuld gang med sin uddannelse, har fritidsinteresseret og har fundet sig en rigtig sød kæreste.
Vi som forældre har også lært meget. Det har været utrolig svært, at man ikke selv har kunnet hjælpe, at man skulle have professionel hjælp.
Vi har lært at lytte og snakke med hinanden og være åbne over for hinanden.
En stor tak til Kirsten, fordi hun er så dejlig en person og har hjulpet vores datter på vej.

“Marianne & Robin, forældre” 

Læs mere om børnepsykolog hos Robust Psykologhjælp.

Har du lyst til at læse mere?

Se mine andre blog-indlæg & cases