Jeg kan hjælpe dit barn i alderen 13 – 18 år. Mange år som støttende psykolog for børn og unge har givet mig stor erfaring i samtaler med unge og deres forældre om ting, som ofte kan være svære i livet.
Du er som forældre velkommen til at kontakte mig via mail eller telefon. Forud for en samtale, vil jeg vurdere, hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til, om I som forældre skal komme alene, have jeres barn med eller om jeres barn skal gå alene til samtalerne hos mig. Hvis jeres barn ønsker at gå alene til terapi, laver jeg også et behandlingsfokus for det, som der søges hjælp til. Sammen laver vi en plan for, hvordan samtalerne kan forløbe.
Som forælder kan du støtte dit barns udvikling og skabe forandring ved at arbejde med din egen adfærd og reaktioner i rådgivning og terapi. Det kaldes for narrativ ungeterapi med familiefokus. Du kan læse mere om de forskellige terapiformer jeg anvender her. Og du kan læse om andre unges oplevelser af at gå i terapi hos mig her.