Der var en gang en lille mus. Den hed Modig Mus. Den blev født i Mellerup. En dag drog han ud for at give folk noget Mod. Budskabet var at sprede Mod til folk, der ikke havde så meget Mod. Hans mor og far døbte ham Modig Mus, og senere hen fandt han ud af, hvad navnet betød. Og han havde ikke et arbejde, så han tænkte, han ville sprede mod. Mod er overemnet for tillid og generthed.
Den første han mødte på sin vej da han drog ud for at sprede sit budskab, det var mig Lotte. Det var dengang jeg skulle til laserbehandling. Da jeg var 7 år gammel. Nu er jeg 14 år. Modig Mus havde gemt sig i mine forældres bil. Han kunne forudse, hvad der skete med folk. Han havde forudset, at jeg ikke ville have laser behandling.
Modig Mus satte sig ind i mine forældres bil og prøvede at give mig Mod ved at sige, at jeg ville have det godt bagefter, når det var overstået. Han sagde: “Det kan godt være, du ikke har det så godt imens laserbehandlingen sker, men når det er overstået har du det godt igen”.
Modig Mus duftede af blå bær, og han var meget stille og rolig, da han fortalte mig, at jeg ville få det godt igen. Jeg lyttede mere til Modig Mus, og vi hyggede os hele vejen til sygehuset. Ved sygehuset gik jeg ind og Modig Mus gik med mig ind, og så sad vi i venteværelset, og der blev jeg nervøs igen. Men så forklarede han igen det der med, at det ville blive godt bagefter, og at der ikke ville ske noget. Så kom jeg ind på en stue, og der sad jeg og ventede, ind til jeg skulle i narkose, og han sad ved siden af mig igen. Jeg var lidt ked af det på det tidspunkt. Og så kom anæstesisygeplejersken ind, og så kom hun ind med Theo – han er lige her – Isbjørnen Theo. Jeg blev rigtig glad og Modig Mus blev glad. Nu vidste han at Theo var kommet ind af døren og så ville der blive mere mod for at gøre det og en ny bamse.
Jeg skulle stikkes og lige da de sprøjtede engle-mælk ind, det man sover af, det var lige der jeg havde brug for mest mod, da jeg skulle stikkes. Modig Mus tog mig i hånden og så lå jeg med hånden her. Jeg ville ikke stikkes. Så kom jeg op til min far, og så sad jeg der. Så blev jeg endnu mere ked af det, fordi jeg havde ventet så længe, der var gået for lang tid, jeg ville bare ikke stikkes, så jeg begyndte at skrige. Men så sagde Modig Mus: “Nu gør vi det, du kan ingen gang nå at tælle til 3, så er det ovre”. Før vi tog hjemmefra fik jeg englehud på, så jeg ikke ville kunne mærke, at jeg blev stukket. Jeg tog min hånd frem og blev stukket og jeg nåede ingen gang at tælle til 3 og så var det ovre. I al ventetiden beroligede Modig Mus mig ved at sige, at det ikke ville tage så lang tid. Ventetiden var værre end at blive stukket. For i al ventetiden kunne jeg gå rundt og blive nervøs.
Modig Mus har nu lært mig at tænke på, at det bliver godt bagefter og at der ikke sker noget. Nu har jeg prøvet det så mange gange og jeg ved det bliver godt bagefter, så det er ikke bare noget han siger, for at gøre mig glad. Modig Mus minder mig om at når noget er svært så bliver det godt igen.
I sommeren 2018, da jeg skulle skifte skole kom Modig Mus og hjalp mig med at tage skridtet til den nye skole. Der var jeg så ikke lige så nervøs som da jeg skulle have laserbehandlingen. Modig Mus er ligesom min skytsengel. Jeg kalder ham frem, men han kommer også selv. Han kommer med blåbær duft og stille og roligt. Han kommer kørende i sin lille bil og dytter 2 gange, og så ved jeg, han er der.
Jeg kan også kalde ham frem ved at bruge hans navn. Jeg kalder: “Modig Mus”, og så kommer han. Han kan godt lide, når jeg kalder på ham, for så har han noget at lave, det er jo hans arbejde at sprede mod. Nu tænker jeg på min skole. Er der sket en forandring? Kan de stadig godt lide mig? Kommer jeg i skole før sommerferien? Eller først efter ferien? Jeg håber før, for så er det afslutning på året. Hvis jeg så skal op på den nye skole, så er det en god ide at starte der efter sommerferien, hvis det er jeg skal starte der.
Mit Mod har forandret sig. Nu skal jeg ikke længere kalde på Modig Mus. Han er i mit sind. Og han har nu tid til at arbejde med andre mennesker på deres eventyr, hvor de har brug for mod. Og jeg ved Modig Mus er der og jeg kan kalde på ham, men helst ikke, for jeg ved Modet er kommet i mig nu. Jeg kommer nu nok til at kalde på ham flere gange i løbet af livet. Modig Mus er en del af mit sind. Nogle gange går han i vinterhi, men jeg ved, jeg kan kalde ham frem, hvis jeg får brug for ham.
Jeg kan godt lide Modig Mus er en del af mit sind. Han har også hjulpet mig mange gange. Både i forhold til laserbehandlingerne, da jeg skulle flytte skole, og nu her om jeg skal blive på min skole eller flytte skole igen. Han har også støttet mig i at jeg gerne må sige fra overfor mine forældre. Enten skal jeg sige: I kan klare den her diskussion og så kommer jeg med igen, eller også siger jeg; jeg skal være med i samtalen.
Situationen hvor min mor faldt om. Der siger Modig Mus til mig, at det kun var et uheld, og der skete ikke noget, hun er rask igen.
Jeg synes godt om Modig Mus.
Jeg tror, efter han fandt ud af, han hed Modig Mus, altså hvad Mod betyder, så blev han glad, for så fik han et arbejde og synes det er en god ide at arbejde med at give folk Mod.
Han har lært mig, at mod er hovedemnet for selvtillid og generthed – det er Mod som bekæmper generthed – når man har mod, så er man ikke genert og så har man selvtillid.
Det giver Modig Mus kræfter at motivere folk til MOD. Han spiser mange blåbær. Han holder på Modet ved budskabet om at motivere sig selv og andre til at bakke op om Mod.
Imens han venter holder han også sammen med Mod. Han bruger meget Mod i sin hverdag. Han tager ud og besøger mange mennesker i sin hverdag, det handler også om Mod. Han viser sig selv frem for andre og det er med til at give Mod.
Læs om børnepsykolog hos Robust Psykologhjælp.
